Pressemeddelse

oktober 6, 2021

Familielandbruget opruster i Hanherred Mors Thy området.

Nf plus ( Nordjysk Familielandbrug ) åbner på opfordring fra mange af områdets landmænd og øvrige erhvervsdrivende et nyt fysisk kontor, beliggende i Thisted oplyser formand for nf plus Kurt Jørgensen. Vi får en del henvendelser fra nye medlemmer og kunder, at de ofte føler sig overset i de store fusioner der løbende pågår. Det er en kendt sag, at dansk landbrug består af knap 9000 fuldtidslandmænd og 15000 mindre og mellemstore landbrug,og hvis ikke der er nogen til at være talerør for denne store gruppe bliver mange gange fuldstændig kørt over.

Lokaludvalgsformand Anders Peter Ravn Jensen, Vesløs fortsætter, vi har et aktivt og velfungerende lokaludvalg der fokuserer på andet end størrelsesøkonomi. Vi fokuserer meget på det gode liv på landet med skyldig hensyn til faglige, sociale og kulturelle aktiviteter. Et af de store fokusområder er for tiden at oplyse og præge tilblivelsen af de meget omdiskuterede naturnationalparker. Vi må og skal have respekt for områdets historik og de mennesker der i generationer har levet i og med naturen, slutter lokaludvalgsformanden.

Direktør for nf plus Michael Guldbæk Karlsen oplyser at placeringen i Thisted , skyldes et ønske om en central placering fra nuværende og kommende kunder og medlemmer. Vi er klar til at tilføre de nødvendige resurser til kontorets virke,og nfplus ansatte glæder sig til at møde kunder og medlemmer i øjenhøjde på det nye kontor.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved:Direktør. Michael Guldbæk Karlsen tlf. 23437952 eller mail mgk@nfplus.dk

Lokaludvalgsformand Anders Peter Ravn Jensen: tlf. 20323584 eller mail kariravn@hotmail.com

Foreningsformand Kurt Jørgensen tlf. 40270641 eller mail: nyvestermark@gmail.com