Kalveopstaldning - BK NORD

Kalveopstaldningen – hvad skal man huske?
 af bygningskonsulent Robert Pedersen, BK NORD A/S      
 
Kalvene starter typisk i en enkeltboks. Det giver optimale forhold til at overvåge den og andre kalve bliver ikke for voldsomme i konkurrencen. Dernæst vil små hold med få kalve i holdene bevare en god sundhed blandt kalvene.
 
Tykt lag tør strøelse – også i udendørs hytter
Et godt lag tør strøelse, så kalven kan ”putte sig” sænker smittepresset og øger kalvens sundhed. Netop den tørre strøelse kan være en udfordring ved udendørs hytter, hvor strøelsen ligger på gulvet.
Det er vigtigt, at regnvandet ikke kan løbe ind i hytten, hvor strøelsen vil suge vandet som en svamp. Faldet på bunden er meget vigtigt – rundt omkring hytten skal det falde væk fra hytten. Det er ét af de områder, som vi har stor fokus på, når vi laver et nyt staldanlæg til kalve i enkeltbokse/enkelthytter. Men selvom det er tilfældet, så er det ikke altid nok – det kan stadig knibe med at holde strøelsen tør.
 
Hæv bunden
Hæves bunden i hytten, så hjælper det meget. F.eks. er bunden i mange af kalvesektionerne med enkeltbokse ofte hævet og så kan strøelsen holdes tør.
Kniber det med at holde strøelsen tør for regnvand, så kan man hæve bunden vha. en palle, som man så strøer ovenpå. Det er noget mere besværligt at muge, når pallen er der, men nogle anvender også pallen til at flytte møget hen til møddingen på og så er det pludselig nemmere at muge end hvis man skal fjerne møget fra gulvet.
Andre har forsøgt sig med et lag groft sand som drænlag og det kan også hjælpe med at holde regnvandet væk fra strøelsen.
 
 
Er pladsbehovet dækket?
Lav en pladsberegning, så du har et overblik over behovet for antallet af kalvepladser, både enkeltbokse/-hytter og fællesbokse/-hytter.
Og pladsberegningen skal tage hensyn til måden, som kalvene passes på, dvs. - holdstørrelse, - hvor ofte man vil flytte kalve, - muligheder for udtørring (sænke smittepresset), - en eventuel ujævn kælvningsfordelingen, - andelen af kvier og tyre (brug af kødkvægsæd og/eller kønssorteret sæd) og - hvor ofte og hvor gamle tyrekalvene er, når de sælges.
Normalt vil ret mange enkeltbokse – i perioder op til halvdelen - stå tomme for at man har nok til at kunne opnå nogle rationelle arbejdsgange og en god smittebeskyttelse. Alt for mange kalvestalde er overfyldte, i hvert fald i perioder, og det medfører et stort arbejdsforbrug og en dårligere smittebeskyttelse.
 
En ekstra fællesboks gør arbejdet meget nemmere.
Ved beregning af behovet for fællesbokse, så husk en boks til udtørring efter at kalvene er flyttet og boksen er muget/rengjort.
Skal kalvene gå i fællesboksen i lang tid, hvor strøelsen vil blive høj, så kan en ekstra boks til udtørring være en god idé. Herved sparer man arbejdstid og opretholder en god smittebeskyttelse.
Det kan umiddelbart være svært at se og forstå behovet for en ekstra boks, hvis man ikke får det forklaret. Man flytter de halvstore kalve, hvor dybstrøelsen er blevet for højt, ind i den udtørrede tomme ekstra fællesboks og muger i den boks, de lige har gået i. Denne boks er så klar til næste gang, der skal flyttes kalve, hvor dybstrøelsen hos et nyt hold er blevet så højt, at der skal muges i denne fællesboks.
Ovenstående betyder, at det er rationel med 1 eller 2 ekstra fællesbokse. Det giver nogle rationelle arbejdsgange og sænker smittetrykket væsentligt.
 
Små hold – 4 kalve er nok.
Planlæg efter små hold i fællesboksene. Det giver en mindre aldersforskel i holdet, maksimalt 2 uger i aldersforskel, og derved er konkurrencen imellem kalvene mere jævnbyrdige.
Samtidig sænker det smittetrykket meget. Der er simpelt hen ikke så mange andre kalve en syg kalv kan smitte, når holdstørrelsen er lille. Ofte er 4 kalve passende, i mindre besætninger vil 2 kalve være passende.
Og ja, mange tænker, at det bliver en farlig masse fællesbokse. Men der bliver stort set samme udgifter til kalvestalden. Arealbehovet er jo det samme, så det drejer sig om en ekstra skillevæg.
Arbejdsmæssigt er det nemmere at passe kalve i små hold, selvom man umiddelbart tænker det modsatte. Det giver et hurtigere overblik over kalvene og det er nemmere at hjælpe én enkelt kalv. Mugningen er faktisk også nemmere, når blot der er tomme bokse at flytte kalvene hen i. Tidsintervallerne imellem flytningerne er også den samme, man skal bare flytte to hold i stedet for ét hold. Og så kan kalvene bedre klare konkurrencen fra de andre kalve, når der er færre kalve og de er ens i størrelse, dvs. bedre tilvækst hos kalvene.
 
Helt adskilte hold.
Husk at holde kalvene i fællesboksene helt adskilt imellem fællesboksene. Siderne skal være så høje, at kalvene ikke kan røre hinanden og dermed smitte hinanden imellem fællesboksene.
Og siderne skal gå ud foran forværket, så kalvene imellem fællesboksene ikke kan røre hinanden, når de æder.
Glem ikke vandkarret – mindst ét kar i hver fællesboks, som kun kan benyttes af kalvene i denne fællesboks. Det er en fejl, der oftest laves i kalvestalden, at vandkarret er placeret i skillevæggen, så kalve fra begge fællesbokse kan drikke af samme vandkar. Det betyder jo, at kalvene kan smitte hinanden imellem fællesboksene. Det er meget ærgerligt – bare for at spare et vandkar – at smittebeskyttelsen dermed – desværre - er gjort ineffektivt! 
 
De rette fald på gulvet er meget vigtigt – også i fællesboksen
Er fællesboksene hytter, så er det, som nævnt ovenfor, vigtigt at regnvandet kan holdes ude af strøelsen.
En hævet sokkel under hytten er en god løsning. Det giver samtidig en lav mur, man kan muge op imod. Det skåner selve hytten. Jo, der ligger faktisk ret mange vigtige beslutninger i den rette bund i kalvestalden.
 
Også faldet på gulvene foran kalveboksene skal man være opmærksom på, så man undgår at træde i møgsaft og fugt for så at slæbe smitten med rundt til alle kalve. 
 
Få budskaberne bragt videre – lav en tegning
Glem ikke at få ovennævnte ønsker til kalvestalden overleveret til håndværkerne, så de ved, hvad der er vigtigt og hvordan det skal laves. Håndværkerne har ikke nødvendigvis forståelse for, hvad der er vigtigt for kalvene, men de kan læse en tegning.
Få derfor lavet en ordentlig tegning af kalvestalden med de ønskede forhold, bl.a. omkring bunden og afløb. Det kan godt være, at det vil koste noget at få tegningerne lavet, men det spares senere i tid, når der bygges. Håndværkerne kan bestille byggematerialer efter tegningerne og der er et klart aftalegrundlag. Tegningerne betyder, at man ikke glemmer noget og dermed får alle ønsker med. 
 

Tilbage til oversigten